Om

SMARTPHONEVIDEO er Danmarks førende kursus- og konsulentvirksomhed når det drejer sig om at producere videoer med smartphones.

Vi afholder kurser in-house hos virksomheder og organisationer og udbyder også kurser for individuelle gennem Mediernes Efteruddannelse.

At producere video med smartphone er i rivende udvikling. SMARTPHONEVIDEO har været med fra den spæde start og vi er selvfølgelig altid opdateret om nyeste udstyr, apps og produktionsformer.

SMARTPHONEVIDEO ejes og drives af Jon Rytter. Jon Rytter er uddannet journalist, fotograf, klipper, tonemester og er en passioneret og erfaren visual storyteller. Udover at producere film og videoer arbejder Jon Rytter som konsulent og underviser internt i virksomheder, mediehuse og på uddannelsesinstitutioner i Danmark samt en række lande i Afrika og Mellemøsten gennem sit firma Danish Media.

Hvad siger kursisterne?

”Få styr på din historie, din lyd, dit lys og din klippeteknik.  Jon Rytters videokurser er bygget op om den perfekte blanding af teori og praktiske øvelser. Du bliver kastet ud i det fra kursets første minut og går derfra som ekspert i håndholdt videoproduktion til web og sociale medier. Jeg har nu været på to kurser og kan personligt anbefale Danish Medias kurser i håndholdt videoproduktion.”
– Christian Lietzen, presserådgiver i energi-, forsynings- og klimaministeriet

“Det er sjældent, vi oplever et kursus, hvor der så mange glade udbrud og så meget legelyst undervejs. Alle er meget opsatte på at komme i gang med at lave video med deres smartphones nu – og Jon er generøs med både gode tips & tricks og opfølgning i vores Facebook-gruppe. En helt igennem positiv oplevelse hos Danish Media”
– Morten Jakobsen, Kommunikationschef, Diabetesforeningen

”Jon er en engageret og dygtig underviser, og han har en fortræffelig evne til at kombinere viden om journalistik
og teknik. Det gør kurset både inspirerende og meget praktisk anvendeligt. Kan varmt anbefales!”
– Søren Hjorth Lorenzen, Leder af Kommunikation, PFA Pension

“NORDJYSKE Mediers redaktion har haft Jon på besøg to gange og vi har allerede planlagt det tredje kursus. Jon har skræddersyet et en-dags kursus til fotografer og journalister. Det går hurtigt og der er meget at lære, men alle kursister udtrykker begejstring for Jons måde at undervise på og over udbyttet. De føler sig klar til at gå ud at optage og klippe på mobilen og de har også lyst til det. Vi er meget tilfredse og vil helt sikkert bruge Jon i fremtiden.”
– Katja Bundgaard, udviklingschef, NORDJYSKE Medier

“Jeg vil gerne takke for et enestående givtigt kursus i video optagelse og klipning på mobilen. Vi synes, at det var top imponerende hvor meget vi kunne lære af nyt på så kort tid. Alle var meget glade for aftenenerne. Vi kommer aldrig mere til at lave dårlig video.”
– Jeppe Hedaa, CEO, 7N

“Jon har et imponerende, smittende, inspirerende og underholdende energiniveau. Med sin store erfaring, kreativitet og evne til at lære fra sig åbnede han lynhurtigt vores øjne for de store muligheder, vi har med iPhonen med hensyn til at lave små, informative og underholdende filmstumper til bl.a. de sociale medier. Da kurset var forbi, kunne samtlige 8 deltagere tage de første skridt ind i en helt ny verden. Vi kunne både optage og redigere film.”
– Jens Peter Skaarup, Senior Communications Manager, Dampskibsselskabet NORDEN

“Jon Rytter – hans person, hans måde at undervise på, hans hands-on tilgang til stoffet – er simpelthen lige i øjet. Det virker, og han er særdeles pædagogisk og behagelig at modtage undervisning fra.
De bedste anbefalinger”
– Morten Kiilerich, lokaljournalist, Fredericia Dagblad

“Tak til Jon Rytter for et virkelig godt og gennemført kursus. Jeg har lært SÅ meget, og er blevet meget mere sikker i videokunstens udfordringer. Jeg vil helt sikkert vælge kurset igen”
–Andrea Bisgaard Hansen, Journalist, Fyns Amts Avis